Groove
Dans på din måde
If you can move you can groove
Hvis du kan bevæge dig, kan du Groove. Så simpelt kan det siges.
Groove er en frigørelse fra fitness verdenen og de dansetimer hvor alle skal være ens og gentage sig selv om og om igen. Groove handler om glæden ved at danse og igennem Groove samles vi, vi fejrer livet, vi skaber fællesskaber, vi leger, går på opdagelse og griner, vi healer og får bevæget hele kroppen på en fantastisk måde.
I Groove kan alle være med
Uanset, kropsstørrelse, alder, køn, kultur mm. Groove kan endda gøres siddende på en stol eller i din sofa. Der skal hverken bruges særligt tøj, eller udstyr. Det handler kun om dig.
Igennem Groove vil du opleve at danse alt fra helt langsomme blide og meditative bevægelser, til dans der får pulsen op og hjertet til at banke, du vil udforske din balance og mærke din styrke. Lige som Yoga starter vi langsomt og slutter langsomt og med en tid til stilhed. Groove en fantastisk måde at bevæge sig på, igennem Groove kommer du til at møde din krop og dig selv på en ny måde, du vil nære din krop, dit sind, dit hjerte og din sjæl.
Dans på din måde
- Groove er en meget simpel danseform, der guider dig til at bevæge dig på din måde, sådan som det føles allerbedst i din krop
- Guidet dans, uden præstation. Når du bevæger dig på din måde, gør du det rigtigt
- Du guidet til at lytte til musikken, bevæge dig sådan som det føles godt, og give lidt slip på alle de regler om rigtig og forkert
- Groove er Meditativt, legende, sjovt, skørt, frisættende, lækkert, sensuelt, powerfuldt
- Vi danser sammen i fællesskabet, alle sammen på samme tid, og vi danser sammen hver for sig på hver vores måde.