En tiger, og et tog - livet med angst

I sidste uge åbnede jeg op for det at have et barn med angst. Denne uge, fortsætter snakken om angst. For hvordan holder man sammen på sig selv, når man er den voksne, og den der burde have overskuddet, overblikket og roen til at kigge sine børn kærligt i øjnene, møde deres behov, kramme på sin partner, holde huset, sørger for at ingen sulter, passe sine aftenskole hold, og sin virksomhed og alle de loyale medlemmer der har forpligtet sig til mit arbejde, alt imens verden kan føles mindre og mindre, og man selv sulter efter at trække vejret og skrige ude over havet. 

Jeg har ikke svaret. Jeg melder pas. jeg rejser mine hænder og arme i vejret og vifter med det hvide flag.  jeg overgiver mig. 

Ikke til nogen

men til tilstanden. 

Jeg taler højt, er ærlig, er sårbar, fortæller mine omgivelser og mine loyale medlemmer at privatlivet tager ekstra tid og kræfter, så de må vente med tålmodighed på nyt fra mig, og jeg må overgive mig til troen på at min virksomhed ikke braser sammen imens. At mine aftenskole hold stadig består, at mine venner venter på mig på den anden side, og at min familie er sammensat af den stærkeste kærligheds lim. 

Det kan være svært at forklare hvordan det er at leve i en familie, hvor angsten er en ledsager, som en usynlig skygge i hjemmet. Som hvis man gik en tur på en savanne og konstant skulle være på udkig efter tigerens skygge, en hale bag en busk, en stribe ved et træ. Det er lidt det samme med angsten. Vi er på vagt. Det mindste tegn, og alarmklokkerne bimler, bliver vi angrebet nu, hvor længe varer det, hvor hårdt bliver det så tigeren efterlader, forskrækker den bare, river den et sår, eller bider den sig fast i flere timer eller hele natten, og hvordan får vi skræmt tigere væk igen. 

Det mor batteri der før var helt fyldt, er nu på kort tid, drænet fuldstændig. tomt. Færdigt. Sultent efter at skrige ud over vandet. Skrige af den tiger, jage den væk, så den aldrig finder tilbage igen.

Tigeren er angsten.

Ligesom tigeren der søger sit bytte, tror jeg angsten gør det samme. Venter, ligger på lur, indtil den er klar til angreb. Min opgave er at skabe så trygt et fundament at den tiger aldrig få lyst til at angribe. Men det her er livet, vi kan ikke gemme os bag et fort. 

Nogle gange skal vi se den tiger i øjnene, også selvom det kan være farligt, ulogisk, skræmmende, indtil den til sidst er en lille kattekillig, man bare siger nårh til. Det må være den bedste vej til at få den tiger til at blive mindre

Tigeren har fulgt os i 14 år. Nogle gange er den længere væk, men for tiden bor den hos os. Jeg kender dens lyde, dens færden, jeg føler mig som en jæger, der følger sporene, mærker adrenalinen i kroppen, klar til at afværge og bekæmpe. Selv på dage hvor tigeren ikke mærkes, så er sindet på vagt, parat og klar.

Men

det er ikke min kamp. Det er hendes. 

Barnets.

Jeg kan og skal ikke tage kampen for hende. Så jeg overgiver mig, jeg kan bare støtte og kramme og sige at denne her kamp er din skat. Og i mellemtiden passe på mig selv, så jeg kan være den støtte der er brug for, når tigeren kommer. Være mor og være den søjle hun kan læne sig op ad, når hendes eget fundament vakler. Det er hende der skal se tigeren i øjnene og vise den, at det ikke er den der bestemmer, men hende. Det kan hun godt. 

For mange år siden, lavede jeg en meditation hun kunne lytte til når tankerne tog over. Den er blevet brugt rigtig mange gange. Den hedder tanketoget, og den vil jeg gerne dele med dig, der også har en tiger boende derhjemme. Den kan lyttes til inden du eller dit barn skal sove, som en lille fortælling der hjælper med at fjerne bekrymringstankerne, så søvnen kan blive lettere. Du kan også lytte til den som voksen.

Lyt til Tanketoget

Meditationen invitere dig til at sende alle de "tigere" der forstyrre og skaber uro, afsted med det jeg kalder for tanketoget, et tog der tager tankerne med sig, og køre dem på ferie hele vejen til månen. Den der lytter tages med på en lille drømme rejse, først afsted for at sende tankerne kærligt afsted, og så hjem med en masse kærlige tanker der kan støtte til en mere rolig nat. 

Tanketoget er en af flere børnemeditationer som jeg har liggende på Online platformen. Kan du eller dine børne lide denne her, kan i måske også finde glæde i nogle af de andre fx. 
 

Den lille fe
Yoga nidra for børn