Ord sætter spor – hvordan vi lærer vores børn at møde sig selv med kærlighed

"Mor, en af drengene sagde flere gange til mig at jeg er tyk, jeg ved jo godt, at det ikke passer… men når nogen siger sådan til mig, gør det bare rigtig ondt. Jeg bliver ked af det, for det føles, som om jeg er forkert – selvom jeg inderst inde godt ved, at jeg ikke er det. Jeg synes jo selv jeg er smuk, men det får mig til at tvivle"

Har du også prøvet det? At mærke en tung klump i maven, når nogen kommenterer noget ved din krop – selv når du egentlig godt ved, at det ikke definerer dig?

Det kræver så meget energi at stå imod de ord, der sætter sig fast. Særligt når det handler om vores krop, om vægt.

Hvis en person sagde: "Dit hår er så grønt!" ville vi nok bare trække på skuldrene og tænke: "Det er det jo ikke." Men når ordene handler om kroppen – om at være tyk – så rammer det bare dybere. Det er, som om de ord er blevet ladet med så meget skam, at det kan være rigtig svært at eje dem.

Selv jeg, som roligt kan sige om mig selv: "Ja, jeg er tyk, det er bare et beskrivende ord om min krop," kan jeg mærke, hvordan det stadig kan gøre ondt, hvis det bliver kastet i hovedet på mig som en hån. Jeg ved, det ikke burde være sådan. Jeg ved, jeg ikke er forkert. Men alligevel er jeg opvokset i en verden, hvor "tyk" er blevet gjort til noget dårligt. 

Det er en mærkelig følelse, ikke? At et ord kan åbne for tvivlen på egen værdi, få os til at føle os mindre værd, mindre accepterede – og mere alene.

Og det er præcis den smerte, mange børn også oplever. For ordet tyk er et af de første, børn lærer som et hånligt ord. Det rammer tidligt, og det rammer hårdt.

Det er den verden mine forældre voksede op i, det er den jeg voksede op i, og det er stadig den verden vores børn vokser op i. I de tidligere generationers efterladenskaber. Ja det er sådan jeg ser det. Et resultat af mange generationers tyk forskrækkelse, der ligger som en tåge omkring måden vi vurdere hinanden, og det ved børnene godt, for det er os voksne der fører det videre. Og hvis vi ikke får det stoppet, med den nuværende generation, og den næste, og den derefter, vil det blive ved med at blive ført videre.

Vi er rollemodeller

Jeg tror på, at det starter med os selv. Med måden vi taler om os selv på. For vores børn ser på os – mere end vi tror.

Vi kan give dem alle de kram og kærlige ord i verden, for at løfte deres selvværd, så de ikke kommer til at føle som vi gjorde. Men hvis vi selv står foran spejlet og sukker over vores krop, gemmer kroppen væk i tøj der ikke føles rart, eller nedgør os selv i det skjulte, eller taler negativt om den mad vi indtager, så ser de det. De lærer af os.

Vi kan vise børnene at vi tager imod komplimenter uden at afvise dem. Vi kan vise at vi sætter grænser, sige tydeligt ja og nej, og passer på os selv, istedet for at skulle please andres behov først. Vi viser at vi vælger os selv til, og tager de pauser vi har brug for. Vi taler pænt til os selv når vi kigger i spejlet, vi nyder den mad vi spiser, og hvis det ikke taler imod din kultur, så viser vi os også nøgen (for egne børn selvfølgelig), så de kan se, at sådan ser en helt almindelig krop ud. 

Vores børn skal ikke bare høre kærligheden i vores ord, de skal se den i vores handlinger til os selv. Når vi behandler os selv med respekt og værdighed, når vi løfter os selv og hinanden – så viser vi dem, at uanset hvordan vi ser ud, så er vi værdifulde.

Og det er den vigtigste gave, vi kan give dem.

Et kærligt skridt på vejen

Måske er det tid til, at vi – for vores egen og vores børns skyld – begynder at tage os selv i hånden. At øve os i at møde os selv med mildhed og respekt, også på de dage hvor det føles sværest.

Det starter med de små skridt. At tale venligt til os selv. At lægge hånden på hjertet og minde os selv om, at vi er gode nok, som vi er.

Og du behøver ikke gøre det alene.

Jeg har skabt en selvkærlig meditation, som kan støtte dig i netop dette – i at finde ro, blødhed og styrke i din egen krop og dit eget sind. Den ligger klar til dig i mit online univers, og du kan få adgang til den lige her.

💛 Giv dig selv et øjeblik med kærlig opmærksomhed – klik her og kom i gang 

Sammen kan vi skabe et kærligere rum for os selv – og for de små øjne, der kigger op til os.