Kontakt mig

Bålet – et samlingspunkt

outdoor Feb 13, 2025

 

Der er noget magisk ved et bål. Flammerne, varmen og den rolige knitren skaber et naturligt samlingspunkt, hvor vi kan dele historier, grine, eller bare sidde stille og nyde lyset. For mig er bålet ikke kun praktisk ildsted hvor vi kan lave snobrød og varme drikke –  det er for mig, essensen af hygge.

Forberedelse til bål – det praktiske

Hvis du planlægger at lave bål, så undersøg først forholdene der, hvor du skal være:

  • Er der brænde tilgængeligt? Mange bålpladser har brænde, men hvis ikke, så tjek, om det er tilladt at sanke i området. Ellers kan du købe brændesække i byggemarkeder eller tankstationer.
  • Medbring det nødvendige til optænding: Hvis du ikke har øvet dig med tændstål,( det har jeg heller ikke) så husk en lighter, optændingsbriketter og lidt avispapir. Det gør processen meget lettere og sparer dig for frustration.

Regler for båltænding

Det er vigtigt at følge reglerne, når du laver bål. Både for at passe på naturen og for ikke at være til gene for andre skovgæster:

  1. Lav kun bål på indrettede bålpladser.
  2. Tjek altid for afbrændingsforbud i området, og respekter det.
  3. Sluk bålet fuldstændigt, før du forlader det. På stranden gælder det samme – sørg for, at der ikke er varme i gløderne. Og husk: Dæk aldrig et bål eller en engangsgrill til med sand. Det kan gemme varme, som andre kan brænde sig på. 

Gør det behageligt rundt om bålet

Når du sidder rundt om bålet, er der ofte kun hårde træstammer til rådighed – og det kan blive en prøvelse for ryg og bagdel. Gør det behageligt for dig selv:

  • Medbring et blødt siddeunderlag. Pude, tæppe, liggeunderlag kan bruges.
  • Hvis pladsen tillader det, så tag en campingstol med, som du ved, du sidder godt i. Din krop vil takke dig, især efter en lang dag i naturen. 

Skab minder rundt om flammerne

For mig er bålet ikke bare en varmekilde – det er stedet, hvor jeg deler fortællinger, mindes dagen, lytter til stilhede og krammer mine børn. Det er et sted hvor der bliver skabt minder. Om det er børn, der rister skumfiduser, venner, der griner af gamle historier, eller stille stunder, hvor vi bare lytter til naturens lyde, så er bålet et af de smukkeste steder at være, synes jeg.

Så pak optænding og en god stol, og gør bålet til en del af din næste naturoplevelse. Det er tid til at nyde roen, varmen og hyggen – og måske finde lidt magi i flammerne.

Hvis du har lyst til at dykke dybere ned i din egen selvomsorg og opleve bevægelse på en ny måde, så er du velkommen i min medlemsklub. 

Dyk ned i ro og bevægelse & og tag hånd om dig selv, - Sammen.

De første 7 dage er gratis