Kontakt mig

Yoga

Hvorfor yoga

 

Yoga kommer i mange former og stilarter. 

Ofte når vi tænker på yoga, så kan vi ikke lade være med at se den fysiske yoga for os, den med fleksible mennesker der snor sig om sig selv, de billeder der får os til at til at genoverveje om yoga nu også var en god ide.

Kan du holde sindet tilbage og kan du kontrollere sindets fluktuationer uden at lade dig påvirke, da vil du opleve yoga*.

* fra :the yoga sutras of patanjali

 

Online yoga

 

Online platformemen er et online forum, hvor du kan dyrke yoga, uden at skulle tænke på om du nu ser rigtig ud eller gør det godt nok.

Et rum hvor du kan nyde yogaens gavnlige effekt og føle dig helt tryg, uanset din størrelse, dit niveau og din erfaring.  Dette her et ønske om at skabe plads til den tykke krop i yogaens verden. Her bliver du guidet, og hjulpet ordentlig ind i stillingerne.

Du bliver givet alternativer, og der tages hensyn til den tykke krop, og her møder du en underviser der også har helt almindeligt tøj på til en yoga undervisning, tøj som til tider glider ned, og blotter maven, og tøj der er blødt og løst, fordi det er ikke tøjet der gør en god yogastund.

Prøv gratis i 30 dage

Blid hatha yoga

Hver tirsdag underviser jeg i blid hatha yoga i lumsås forsamlingshus.

Tidspunkt: 13:30

Lumsås Forsamlingshus
Oddenvej 184
4500 Nykøbing Sj
Store sal
 
Det koster 900 kr. for 26 lektioner af 13 mødegange
 
Tilmelding til holdet

Skal man være tyk?

Jeg tror på at de mennesker der finder vej til mine hold, gør det, fordi de ligesom jeg selv, søger det trygge og inkluderende rum og fællesskab. Du skal vide at du er velkommen.

Alle mine hold, om jeg underviser fysiske eller online, er baseret på et fællesskab hvor accept af forskelligheder, og rummelighed for hinanden er naturligt.

Og jeg oplever det fineste sammenhold, støtte og omsorg for hinanden når vi sammen går ind i yoga rummet og så det online på zoom, lukker øjnene og øver os sammen, på bare begyndende at holde lidt mere af os selv og den vidunderlige krop vi bor i.

Når jeg underviser

Uanset om jeg underviser fysisk, eller online, vil jeg altid bestræbe mig på at give dig en oplevelse af at modtage en personlig undervisning og vejledning. Du vil opleve af blive set og hørt. 

 

Mit fokus er at vække glæden ved yoga hos dig og gøre dig mere fortrolig med din krop. Jeg taler til kroppen med en omsorgsfuld og inkluderende tilgang og et ønske om at skabe en ro, nærvær og accept af din krop, der hvor den er lige nu.

Al min undervisning er præget af en inkluderende tilgang til kroppen, med god tid til at give variationer og tilpasse undervisningen til de elever der deltager.

Vi er som mennesker forskellige, vi ser forskellige ud, vores kroppe er bygget forskelligt, og vi skal derfor heller ikke ligne hinanden på yoga måtten.

Tyk yoga - Smukyoga

Yoga er meget mere end bare maver, hovedstand, og pæne billeder i vilde stillinger. 

Yoga er en mulighed for dig, for at tømme sindet, finde ro, mærke din styrke, hjælpe kroppen til større smidighed, tage pladsen til dig og mærke dig selv. Det er en mulighed for at give dig selv en pause, lære dig selv bedre at kende.